Akupunktur mod depression.

 

 Depression er en meget almindelig sygdom, der dog optræder i mange forskellige former og styrker.

 

Det er den hyppigst forekommende følgesygdom ved stress, og det anslåes at op mod 500.000 danskere rammes af en svær depression i løbet af deres liv.

 

Akupunktur øger de såkaldte lykkehormoner i kroppen, også kaldet endorfiner. Disse stoffer har en beroligende effekt og udløser en tilfredsheds følelse. Derudover er akupunktur også i stand til at aktivere smertestillende stoffer i hjernen. 

Behandlingen kan med fordel bruges alene eller supplere terapeutisk behandling hos psykolog.

 

Symptomer som manglende appetit, kvalme, søvnløshed, træthed, hukommelse- og koncentrationsbesvær,  angst og indre uro og nedsat sex lyst kan ligeledes  lindres med akupunktur.

 

Iflg. TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) er der ingen adskillelse mellem det psykiske og det fysiske.

 

Når de indre organer fungerer optimalt, har det stor indflydelse på din psykiske tilstand. Og omvendt, din psykiske/følelsesmæssige tilstand er ligeledes i stand til at påvirke funktionen af organerne.

 

Forskellige følelser påvirker bestemte organer, jfr. kinesisk medicin.

F.eks  vil sorg kunne påvirke lungernes funktion og angst har en indvirkning på nyrernes tilstand.

 

En ny undersøgelse af TCM akupunktur viser, at behandlingsformen er lige så effektiv som medicinske antidepressiver. En anden undersøgelse viser, at akupunktur kan afhjælpe bivirkninger ved medicin.

 

Når du bliver behandlet for depression hos en TCM akupunktør starter behandlingen med at der udføres en diagnose, således at behandlingen er specifikt rettet mod netop de organer der i dit tilfælde har brug for at blive påvirket til at fungere mere optimalt.