Kræft kan ikke helbredes med akupunktur.

Men akupunktur kan spille en væsentlig rolle i tre faser af kræftbehandlingen:

-  akupunktur er meget effektiv til behandling af bivirkninger til den medicinske kræftbehandling - akupunktur er en af de få behandlingsformer, der kan anvendes til patienter med senfølger efter medicinsk kræftbehandling

-  akupunktur er effektiv i den lindrende (palliative) behandling af patienter med terminal kræft

 

Kemoterapi

Akupunktur er fremragende til at behandle bivirkninger i forbindelse med kemoterapi. Med akupunktur kan patienten undgå kvalme, opkastninger og forstoppelse, som er bivirkninger for næsten alle patienter i kemoterapi. Akupunkturen kan forhindre søvnløshed, og akupunkturen hjælper dig med til at holde humør og energi oppe. 

Nervesmerter, som ses ved mange typer kemoterapi, kan mindskes og væske i kroppen, som nogle typer kemoterapi giver anledning til, kan næsten fjernes med akupunktur. Akupunkturen stimulerer  immunforsvaret, så du bedre kan tåle kemoterapien og styrker din krop til at være med til at bekæmpe kræften.

I USA anerkendes akupunkturs store effekt på kræftbehandlingens bivirkninger, og amerikanske kræftlægers organisation (ASCO) anbefaler, at akupunktur er et supplerende tilbud på sygehusenes kræftafdelinger. Her i landet er det desværre ikke et almindeligt tilbud, så derfor er det vigtigt at veluddannede akupunktører kan påtage sig behandlingen i privat regi.

Strålebehandling

Ved strålebehandling kan akupunkturbehandlingen styrke huden, og således undgå forbrændinger af hud og indre organer, som er den vigtigste bivirkning ved strålebehandling.  

 

Efterbehandling og senfølger

Nogle kræftsygdomme f.eks. brystkræft har også en lang efterbehandling med f.eks. Tamoxifen. Mange får bivirkninger af medicinen såsom hedeture, ledsmerter, kvalme, mundtørhed og væskeophobning i kroppen. 

Næsten halvdelen af alle kræftpatienter har senfølger af den konventionelle kræftbehandling. Det kan være træthed, der grænser til en udmattelsestilstand, smerter fra muskler og led, hedeture, nattesved, dårlige slimhinder og øget tendens til infektioner.

Alle disse symptomer og senfølger kan påvirkes positivt med akupunktur.

 

Akupunktur i den palliative behandling

I det terminale forløb af en kræftsygdom, når den konventionelle behandling ophører, er det afgørende at lindre patientens symptomer. Symptomer som kvalme, forstoppelse, væskeansamling i kroppen, vejrtrækningsbesvær, smerter, angst og uro påvirkes positivt af akupunktur.